Biorevitalisering, hydrering og forbedring af hudkvaliteten

Ejal 40 er en biorevitaliserende behandling baseret på hyaluronsyre.

Behandlingen er udviklet til at forbedre hudens kvalitet frem for at skabe den volumen og projektion, vi forbinder med traditionelle fillers.

Ejal 40 indeholder 40 mg hyaluronsyre i 2 ml.

Hyaluronsyre findes naturligt i kroppen og spiller en vigtig rolle for hudens hydrering og vævskvalitet. Med alderen ændres hudens indhold og omsætning af blandt andet hyaluronsyre, kollagen og elastin, og huden kan gradvist blive mere tør, mindre elastisk og mindre spændstig.

Ejal 40 kan derfor være særligt interessant ved begyndende eller moderate forandringer i hudkvaliteten, hvor der ikke nødvendigvis er behov for volumen.

Effekten ved Ejal 40

Ejal 40 er udviklet til at forbedre hudens kvalitet indefra med fokus på fugt, elasticitet og et mere vitalt udtryk. Behandlingen tilfører huden hyaluronsyre, som har en naturlig evne til at binde vand og dermed bidrage til en mere gennemfugtet og spændstig hud. Effekten udvikler sig gradvist, og huden kan efter et behandlingsforløb opleves glattere, blødere og mere ensartet med fornyet glød.
Ejal 40 anvendes især til hud, der viser tegn på dehydrering, nedsat spændstighed og fine linjer. Formålet er ikke at tilføre markant volumen som ved traditionel filler, men at arbejde med hudens overordnede kvalitet og struktur. Det gør behandlingen velegnet til dig, der ønsker en diskret hudforbedring uden at ændre ansigtets naturlige karakter.

Behandling med Ejal 40

Huden renses og desinficeres grundigt, hvorefter små mængder hyaluronsyre injiceres i huden med en fin nål eller, afhængigt af produkt og område, en kanyle. Placering, injektionsdybde og mængde tilpasses det anvendte produkt, hudens kvalitet og det område, der behandles.

Selve behandlingen tager typisk omkring 15–45 minutter, afhængigt af behandlingsområdet og den valgte teknik.

Ejal 40 kan enten bruges som en enkelt stående behandling eller indgå i et kur forløb hvor man får 3 behandlinger med 3 til 4 ugers mellemrum, for at på fuld effekt af behandlingen. Efter endt kur forløb kan resultatet vedligeholdes med en årlig behandling med Ejal 40.